Til kip med følelse

Når man har en ødegård, vil man ofte gerne dele oplevelserne med andre. Men da mange ødegårde ikke har en decideret 1. sal - eller en kun delvist indrettet 1. sal - kan flere overnattende gæster pludselig blive et problem. Jeg vil her illustrere, hvordan man med følelse og omtanke kan indrette sin 1. sal, føre den op til kip, bevare det autentiske udtryk og samtidig bibeholde den håndværksmæssige tradition.

Det er selvfølgelig klart, at et indgreb, hvori man fører loftet op til kip IKKE er en tradition i svensk husindretning. Jeg ved godt, at guruerne fra ”Så renoveres torp og gaarda” absolut ikke vil høre tale om at føre loftsrum op til kip. Til det har jeg to ting at sige. Deres bog blev skrevet på et tidspunkt, hvor folk ikke brugte penge på deres boliger i samme grad som nu til dags. Derfor blev det håndværksmæssige udtryk også ændret. Loftsrummene blev plasteret ind i masonitplader, havde usprossede termovinduer og paner var ufræsede z-paneler. Derved havde rummene ikke noget udtryk, og det giver jeg de gamle drenge ret i – det er utilgiveligt. Punkt nummer to: Hvis man bygger med respekt og følelse, så giver store loftsrum (fx til kip) stor livskvalitet. Konklusionen er efter min mening, at de tidligere udførsler IKKE havde omtanke med sig.

Las os start med beklædning. Det er, efter min mening, ikke acceptabelt at montere profilbrædder med moderne kantet fræsning. Det er simpelthen et for kantet og spinkelt design. Gips er en mulighed, da glatte flader går pænt overens med traditionen. Desuden kan man på gips opsætte tapeter købt fra Gysinge og således sammenføre moderne byggestil med gamle design og få en løsning, der virkelig vinder.

Den løsning, jeg nedenfor vil beskrive, er mere omstændig, men spiller godt sammen med træbygningstraditionen.

Jeg byggede et mørkt 1.salskammer på ca. 17 kvadratmeter om til en ca. 50 kvadratmeter stor lys stue med loft til kip. Det eneste, der i følge min overbevisning bryder med det klassiske udtryk, er de møbler, der sidenhen er sat ind. Men det bestemmer man heldigvis selv. Arkitekturen blev et 1 meter højt panel i almuefræset profil hele vejen rundt. Beklædningen på skråvæggene blev ”råspont” - rughøvlede brædder der normalt bruges til undertag - 2 cm tykke og 13,5 bredde. Altså lige glatte brædder med fer og not samt profilfræsede inddækninger omkring vinduerne etc.

En byggefremgang med før-, undervejs- og efterbilleder kan du se her. Personligt mener jeg, resultatet er langt mere værd end pengene.

 

En skunk med værelse, klassisk indretning. Værelset er isoleret med savsmuld i væggene og er helt kubisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er værelset, med smuk rørspis, men medtaget efter at have stået ubrugt hen i omkring 40 år. En mulighed er selvfølgelig at skrælle alle væggene ned, sætte nye hængpapor op og tapetsere om. Men mangler man plads, er der også mulighed for at udvide værelset.

 

 

 

 

Værelset er heller ikke verdens lyseste, hvilket nok også er et velkendt fænomen for huse langt ude i skoven.

 

 

 

 

 

Væggene er revet ned og der skal opsættes vindpap. Husk, at der skal være afstand således at undertaget bliver ventileret.

 

 

 

 

 

 

Alle spær skal forsænkes, så der er plads til min. 175 mm isolering.

 

 

 

 

 

 

 

Isoleringsarbejde skal laves ordentligt, og det kan tage ganske lang tid. Dernæst skal der selvfølgelig indsættes fugtspærre.

 

 

 

 

 

 

 

Efter diskussioner frem og tilbage faldt valget på en ret unik løsning, nemlig Råspont! Råspont er som bekendt grovhøvlede brædder der bruges til undertag. Ved at opsætte råspont med en lille afstand mellem brædderne, ville man kunne opnå en løsning der ledte tankerne hen imod profilbrædder, men med en dobbelt så stor dimension og til den halve pris - og det væsentligt grovere look. Der skal dog bruges hundredvis af meter, og først skal de ludbehandles, sidenhen skal de have sæbespåner. Her ses de færdigmonterede Råspont som beklædning under taget.

 

 

 
Der monteres stående almuepaneler i en meters højde hele vejen rundt.

 

 

 

 

 

 

Ved at udvide det gamle værelse blev de gamle trekantsvinduer, i skunkene, indlemmet i det nye rum. Det gjorde for øvrigt også trekantsvinduet i toppen. Hvor der før var to vinduer, er der nu fem, som skal males.

Fordelen ved at hyre håndværkere er, at listearbejdet altid bliver gjort optimalt.

 

 

 

 

 

 

 

Ved at beholde et autentisk udtryk ved fx udformningen af lysninger, trækker man designet tilbage i tiden og danner dermed bro mellem moderne indretning og et klassisk udtryk.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det færdige resultat.

 

 

 

 

 

 

 

 

Set fra den anden side.

 

 

 

 

 

 

 

 

En fritlagt nypudset skorsten, og en nymalet rørspis danner kontrast til træet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Ødegårde