Nyt tag på ødegården
Har du et Torp/Ødegård, hvor taget skal skiftes ud. Er der flere muligheder.
1. Etanit tage
2. Icopaltage
3. Plast/ståltage
4. Tørvetage
5. Træflistage
6. Betontage
7. Lertegltage
Det er min personlige holdning, at de tre første tagtyper ikke hører til på gamle træhuse. Derimod kan man argumentere for brug af de fire sidste typer. Oprindeligt blev der brugt træflistage og tørvetage, hvilket er næsten ligeså holdbart som ler og beton, men væsentligt kønnere - og væsentligt dyrere. Lertegel er traditionelt blevet brugt gennem det sidste århundrede, men er gennem de sidste 50 år blevet udkonkurreret af betonteglene.
Så er man i den situation, hvor man skal have skiftet sit tag, skal man altså, efter min mening, vælge mellem de fire sidste typer.
Hvis man ønsker at bevare autensiteten, skal man vælge træflis- eller tørvetage. De er dog til dels omstændige at montere og kræver en del tid og penge. Se specifikationerne om tørvetage og krav hos Icopal.
Hvis man derimod kan stille sig tilfreds med den løsning som langt hovedparten af ødegårdsejere har valgt, er man stillet væsentligt bedre. I Sverige sidder Benders beton på en stor del af markedet, og deres tegl udbydes i et hav af variationer, farver og coatings (overfladebehandlinger). Et betontegltag kan de fleste, der har skruet hænderne godt på, selv lægge.
Men pas på!
Man har i de sidste mange år brugt de eksisterende træflistage som undertag. Det gamle undertag er lagt på brædder, hvorpå træflisen derefter sømmes direkte på brædderne i forbandt. Problemet med at have et træflis-undertag under et betontegltag er, at tagkonstruktionen er lavet til træflis, hvorpå man pludselig lægger et tungt betontegltag, der vejer op til 10 ton. Det fungerer ikke.
Jeg har til dato ikke set en oprindelig konstruktion, der kunne bære både et træflistag samt et betontag på samme tid. Hermed mener jeg ikke, at taget falder ned, eller at man skal være bange for, at det gør. Jeg mener, at spærene begynder at synke indad og, at tagets strøer og bærelægter begynder at synke ned imellem spærene.
Problemet ligger i, at der som oftest er omkring 150 cm eller mere mellem spærene. Det er for stort et spænd. 60 cm er det maksimale, hvis du bruger normale strøer og bærelægter. Øger man dimensionen på fx bærelægterne kan afstanden være op til omkring 80 cm.
Så fra et håndværksmæssigt forsvarligt synspunkt bør konstruktionen ændres. I hvert fald hvis man vil bo på sin 1. sal.
Herunder har jeg lagt billeder af, hvordan man ændrer tagkonstruktion, samt hvordan man lægger et nyt tag af beton. Hent fx Benders lægningsvejledning.
En ødegård ligger smuk i solen og umiddelbart kan man ikke se problemer med taget. Men ser man taget indefra, ses problemerne. Og måske regner det ligefrem ind.
Det er et beskidt arbejde at rive de gamle beton- og træflistage ned. En god idé er at få alt væk fra 1. salen, mens man har taget af.
De gamle spær laskes. På denne konstruktion var de sunket ca. 15 cm på midten om omkring 20 cm imellem spærene. I alt 35 cm.
Her ses selve laskerne.
Der sættes nye spær ind imellem de eksisterende.
Huset med de oprettede spær samt de nye hjælpespær. Afstanden er nu ca. 75 cm imellem hvert spær.
Et selvsynkende undertag fra Benders. Jeg vil personligt ikke anbefale det, da ventilationen af undertaget bliver besværliggjort af, at det synker. Anvend det svenskerne kalder Råspont (forskallingsbrædder med fer/not). Det virker og holder formegentligt væsentligt flere år.
Der lægges bærelægter op. (Ved selvsynkende undertag sparer man strør og får derved taget tættere på huset).
Lægning af tegl, lægges først i bunden og op langs højre side.
En pause i varmen er vel fortjent (sommer med hedebølge).
Det færdige resultat taler for sig selv.
Tilbage til Ødegårde