Isolering og varme

Tætning af huse 

Glæden er stor, man har fået ild i rørspisen, pejsen eller kakkelovnen. Man griber sig selv i at stå der i strålevarmen, mens flammerne hypnotiserer og så er det, man lægger mærke til, at der ikke er lige så varmt i resten af rummet som ved pejsen.

Der kan være mange grunde til, at der ikke er samme varme i hele rummet, og at opnå den præcis samme varme er også umuligt. Men man kan tilnærme sig.

Generelt kan man sige, at tætning er kodeordet, altså at forhindre alle former for træk. Har man en klassisk konstruktion, har man også et hus, der består at liggende tømmer påhæftet stående paneler.

Man starter udefra med at sikre sig, at panelerne er sømmet tæt sammen og ikke gaber (altså ikke har åbne sprækker). Har man mulighed for enten indefra eller udefra at komme til den liggende tømmerkonstruktion skal denne eftergås med værk og et drevjern. Værk kan købes i maritimforretninger/bådcentre.

En simpel måde (hvis man har fritliggende tømmer på inderside) er, at tage et stearinlys og gå langs alle samlinger med lyset - helst i blæsevejr.

Isolation 

Har man nu tætnet sit hus, og er man stadig ikke tilfreds med varmen, efterlader det spørgsmålet, om man skal til at foretage en decideret efterisolering af huset. En efterisolering kan foretages helt eller delvist. Skal man fx udskifte de stående paneler, kan man med fordel foretage en mindre udvendig isolering. Det lader sig bedst gøre, hvis man afmonterer de gamle paneler, og udskifter afstandslisterne med en større dimension. Således får man plads til omkring 40-50 mm isolering. Isoleringen indsættes mellem afstandslisterne (efter man har drevet værk ind i sprækkerne), og så opsætter man vindpap umiddelbart inden, man monterer de nye paneler. Denne løsning er effektiv og influerer ikke på husets originale udtryk eller den indvendige plads. Løsningsmodellen er desuden god, da den ikke behøver fugtspærreRde paneler.jpg.

Jeg vil ikke være den, der lægger hovedet på blokken og kommer med et bud på hvor mange mm isolering, man kan opsætte indenfor før, man skal montere en fugtspærre. Jeg vil dog sige, at de arkitekter, jeg har arbejdet sammen med igennem de sidste år, alle har været enige om, at op til 100 mm kan monteres uden fugtspærre. Problemet er, at hvis man skal have en ordentlig effekt ud af sit arbejde (og det kan være et meget stort arbejde) skal man op på omkring 200 mm og op efter.

Runder man de 100 mm isolering, så har man også flyttet kondenspunktet og skabt et problem. For at undgå fugt i konstruktionen er det altså en nødvendighed at montere en fugtspærre i træhuset.

 

En fugtspærre må ikke være perforeret, og den SKAL tapes i ALLE samlinger – og nej, den har ikke nogen effekt, hvis man klemmer den.

Et godt råd. Alle former for isolering skal foretages med stor præcision - ellers er det spildt arbejde, man maser ikke isolering.

En af de bedste isoleringskonstruktionsformer er først at lægge 150-200 mm isolering og herefter fugtspærre, hvorefter man igen lægger fx 50 mm isolering. Denne fremgangsform sikrer, at man ikke perforerer fugtspærren når man monterer inderbeklædningen. Og ja en fugtspærre sidder altid på indersiden af en given mængde isolering. Husk til sidst at huse med monteret fugtspærre kræver udluftning.

En forudsætning for at holde på varmen i huset er, at vinduerne er tætte. De gamle forsatsruder har stor effekt - husk det vigtigste er, at forsatsruden er tæt indadtil og ikke at vinduet er tæt udadtil. Har du problemer med kondens mellem dine forsatsruder og vinduer, så læg tørt hvidmos ind, når du sætter forsatsruderne op.

 

Tilbage til Ødegårde