Forbrugeraftale
Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift. En gennemgang af arbejdsopgaver sammenholdt med en skriftlig aftale giver en bedre forudsætning for, at arbejdsprocessen og det endelige resultat bliver tilfredsstillende for begge parter. Vi benytter aftalen, allerede når opgaven skal beskrives. Vi gennemgår og aftaler forventninger til ydelser, det endelige udseende, materialernes kvalitet samt hvornår og hvordan opgaven skal udføres. Denne forbrugeraftale er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Byggeri, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forbrugerrådet, Håndværksrådet og Teknik. Forbrugerstyrelsen har tilsluttet sig aftalen.