Farvekogebog 

”Nej....det magter jeg ikke,” er som oftest det svar, jeg får, når man forklarer folk, at de selv skal lave deres maling. Jeg siger, at det er fordi, de ikke har prøvet.

Så uden større omsvøb, vil jeg her komme med en lille ”maler-kogebog”. 

Udendørs maling:  

Til selve huset og laderne  

Til det udvendige træværk, eller sagt på en anden måde; den udvendige maling til dit hus. Her farverne rød, gul, hvid, blå, grøn, brun og sort.

Slamfarve 

2 kg jernvitriol opløses i 50 liter koldt vand. Tilsæt/indrør 3,5 kg. fintmalet rug eller hvedemel. Bring blandingen i kog og lad den koge i 15 minutter. Tilsæt 8 kg rødfarvepigment (falunrød) under kraftig omrøring og lad blandingen koge yderligere 15 minutter. Til slut vil jeg anbefale at man tilsætter 2 liter linolie for styrkens og træets skyld.

Om slamfarve: Helmat, vejrfast men ikke vaskbar, 2 timers tørretid, anvendes kun på ru gennemtørrede brædder, 10-15 års holdbarhed. Pigmentet falun virker brandhæmmende, jern- og zinkvitriol virker algehæmmende. Hvis du skal blande gul, blå eller grøn, bør du bruge zinkvitriol i stedet for jervitriol for at bevare farveægtheden. Børst brædderne af, med en stiv kost eller børste før påføring af den nye maling. Traditionelt påføres slamfarve med en ”hornpensel”, og når man nu skal male et helt hus, så er hornpenslen da også mere skånsom mod håndleddet.

Til de hvide hjørner på huset, vindskeder, inddækninger omkring døre og vinduer men ikke selve vinduerne 

Tempera farve af celluloselim 

1 liter rå linolie tilsættes til 1 liter celluloselim og røres grundigt sammen og 10 ml atamon røres i. Hertil tilsættes ca. 1 kg farvestof. Ved hvid bruges zinkhvid eller titanhvid.

Om Tempera maling: Halvmat, ca. 2 timers tørretid, 5-10 års holdbarhed. Farven kan også bruges indendørs på stort set alle overflader. Man kan udskifte farvestoffet efter ønske om andre farver. Ved tempera forstås ”at blande i rette mængder”, efter latin temperare. Det smaRte ved temperafarer er, at man blander olien med lim, hvorved olien emulgerer over i vand-fase. Alle temperafarver er vand og vejrfaste. (Brug ikke visse ægte jordfarver som fx terra de siena, grønjord og kridt)

Til porte og døre i staldbygninger 

Trætjære 

Til de porte som er brune/sorte bruges trætjære. Det er dog alt for omstændigt at brænde trætjære ud af gamle fyrretræsstubbe, så køb den.

Om Trætjære: Helmat, tørretid ca. tre uger, ca. 10 års holdbarhed. Trætjære har været brugt siden 1400-1200 f.kr., og er en af de mest effektive malinger til forhindring af råd. Tjæren kan i ren form være ret tykflydende, dette kan afhjælpes med tilsætning af linolie, opvarmning (fortynding med terpentin er anvendt i færdigblandede produkter). Mal altid i varmt vejr, da det letter arbejdet. Tjæren kan godt lugte det første stykke tid. Trætjære har en lys ravfarve, der bliver mørkere med tiden - og efter mange år sort. Køb fx fra Furudals-träoljefabriker.

Til stensokler 

Stentjære 

Har man et hus hvor soklen er tjæret sort, og ønsker man at bibeholde det udtryk, skal man bruge stentjære og ikke trætjære. Stentjære skal du helt sikker købe.

Om stentjære: Stentjæren har næsten samme egenskaber som trætjæren, men udvindes fra sten og ikke træ.

Indvendig maling 

Til brug på vægge og kaminer 

Limfarve 

Udrør en passende mængde hvedemel i koldt vand til det bliver en klumpfri dej. Dejen tilsættes kogende vand under konstant omrøring, til den bliver en geléagtig klumpfri melklister (denne blanding kan købes færdiglavet under navnet fustagelim. Melklistren blandes nu med pigment, som skal være oprørt i vand til den har en tyk pastaagtig konsistens. Juster farven med vand (og/eller mere klister).

Om Limfarve: Halvmat, ca 2 timers tørretid, 5-10 års holdbarhed. Skal malingen henstå længe (opbevares) tilsættes 5 ml atamon pr. liter færdig maling, som prævention mod skimmelsvamp. Den eneste svaghed er, at malingen på langvarigt kolde og fugtige vægge, har en tilbøjelighed til at blive skimlet.

Limfarve på celluloselim 

5 kg kridt

2,5 liter vand

100 gram celluloselim på pulverform (der skal røres op i 2,5 liter vand)

Kridtet hældes i vandet UDEN omrøring og skal herefter stå nogle timer (eller natten over). Limen opløses i vandet under omrøring i et par minutter, og skal så hvile i ca. 20 minutter. De to blandinger hældes sammen og røres sammen. Skal malingen være tyndere hældes mere limopløsning i. Skal malingen have en farve, skal man beregne meget pigment, nemmest er det at erstatte kridtet med den ønskede mængde pigment, således at den fjernede kridt modsvarer mængden af pigment. Hvis man tilsætter sæbe, bliver farven nemmere at male med. I stedet for celluloselim kan du i Sverige købe malerlim, som er beregnet til limfarve og tapeter.

Om Limfarve på selluloselim: Halvmat, ca. 2 timers tørretid, 5-10 års holdbarhed. Anvendes på stort set alle overflader indendørs. Malingen kan rulles, men er nemmest at stryge på med pensel. I bogen ”Så renoveres torp och gårdar” omtales farven som ”den taknemmelige amatørmaling”, da den er så nem at arbejde med. Som oftest er en strygning nok.

Til brug på dørtrin, trapper, gulve, fodpaneler og andre områder, der udsættes for slitage

Temperafarve af æg og linolie

1 liter:

5-6 æg

2,5-3 dl kogt linolie

3 dl vand

1 dl terpentin (fransk eller balsamterpentin)

Æggene piskes og linolie, vand og terpentin tilsættes i nævnte rækkefølge under omrøring. Tilsæt farvepigmentet (der er udrørt til en pasta i linolie). Farven bør være som vælling, - hvis den er for tyk, kan man fortynde med vand eller terpentin. Ønsker man en helt hvid, anvendes 20 % zinkhvidt og 80 % titandioxid, eller bare zinkhvidt.

Om Tempera af æg og linolie: Relativ hurtig tørretid, men helt tør er den først efter en uge (sådan er det bare med linoliemalinger). Hvid farve kan gulne lidt efter et stykke tid på grund af æggene. God bindeevne så pletter på gulv og andre steder skal fjernes med det samme, da de ikke er til at få af, når de er hærdet. Farven kan anvendes på pudsede vægge, papir og træ. Hvis farven skal bruges på nylavet snedkerarbejde, skal den fortyndes en del.

Hvis man ønsker det, kan man bytte æggene ud med kaseinlim og således få kaseintemperafarve.

Til brug på vinduer, paneler, karme, gulve, døre og andre snedkerier

Linoliemaling

55 % pigment (og brydningspigment)

30-35 % kogt linolie

10 % terpentin

2-3 % sickativ (xerotin for hurtigere hærdning – jeg anbefaler det ikke)

Om linoliefarve: Halvblank/blank afhængig af mængden af olie (jo mere terpentin desto mattere). Tørretiden er et par dage, og malingen er først færdighærdet efter tre uger. 5-10 års holdbarhed. Hvis malingen skal bruges til at male hvide vinduer, skal den knækkes/brækkes/brydes (altså blandes med en anden farve). Det er først omkring 1920 at man begyndte at male vinduerne helt hvide (Jugendtiden), på torper har den altid været brudt over i en ”perlehvid” hvid/sort eller hvid/grøn.

Hvis man maler døre i forskellig farve (en farve på hver side), så husk at reglen er, at man maler kanten samme farve som den side, døren har, i det rum, den åbner ind i. Husk at døres øvre og nedre kanter IKKE males. Hvis man tilsætter xerotin, så husk at det ALDRIG må være mere end 2-3 %, hvis man tilsætter mere hærderfarve.

Til brug på gulve

OBS: Brug aldrig plastiklak på gulve i stueetager. Plastlak forhindrer gulvet i at ånde, og gulvet rødner nedefra. Plastiklak er den mest normale lak i moderne tider.

Generelt er det min overbevisning, at lakerede gulve er en kortsigtet løsning. Den er for øvrigt moderne i ødegårdssammenhæng. Problemet er at lakken ”hurtigt” slides ned, og derefter skal gulvet slibes igen, før man kan få et pænt resultat. Så selve processen hver gang et gulv skal lakeres om, tager hurtigt livet af levetiden.

Derudover bryder mange svenskere sig ikke om at det får deres kludetæpper til at glide...

Linoliefarve

Se ovenstående opskrift. Normalt males gulvene lysegrå (kalkstensgråt), men farvevalget har varieret meget igennem tiden, med alt fra umbra-grøn, engelsk-rød til den udbredte æggegule. Mønstermalede gule har været anvendt. Linoliemalingen er praktisk på nedslidte gulve, fordi man kan bibeholde strukturen uden at skulle slibe gulvene ned. Gulvene skal males et par gange og vær derfor opmærksom på, at de forskellige lag skal have samme toning, så de slidte områder ikke træder frem.

Linoliefernis

Lige dele linolie og terpentin tilsættes 2 % xerotin

Om Linoliefernis: Tilsat xerotin skal gulvet stå natten over. Fernissen er nem at reparere på, nedslidte områder renskures (husk at de skal tørre bagefter) og ny fernis påføres. Det er muligt at tilsætte pigment til fernissen, men så bliver reparationsarbejdet ”umuliggjort”, da rester fra den gamle fernis får dobbelt lag (når reparationslaget påføres) og bliver mørkere, og gulvet vil så fremstå skjoldet. Jeg vil klart fraråde at bruge fernis på gamle ”skurgulve”, da de bliver mørkebrune, og du får ikke den lyse farve frem igen uden slibning.

Kalkmælk

1 del læsket kalk

4-5 dele vand

Denne behandling kan gives for at lysne gulvene. Blandingen røres godt op og mælken kan påføres med syrekost, gulvklud eller pensel. Når ”mælken” er tør, lægger der sig en hvid hinde, som sidenhen vaskes bort. Gulvene kan nu vaskes med sæbe. Hvis man anvender linoliesæbe, vil gulvene på sigt få en stenhård overflade. Ved varig brug opnås de klassiske skurgulve. Behandlingen gentages efter behov.

Lud og sæbe

Lud og sæbe er ikke en ukendt behandlingsform i Sverige. Svenskerne behandler endda deres skurgulve direkte med lud. Personligt vel jeg være varsom med denne fremgangsform, da lud har en tendens til at gå i kemisk forbindelse, og der kan fremkommer grønlige farver. Men på et nyslebent gulv er det tip top.

Lud og olie

Hvis man ønsker lyse gulve er en nyere, men anbefalelsesværdig metode følgende: Gulvet slibes, lud påføres og sidenhen olien (tjek at de to produkter kan arbejde sammen). Olien påføres nemmest med skraber (dem du tørrer vægge og gulve med, når du har været i bad) i områder svarende til tre-fire gulvbrædder. Olien påføres således, at der ligger et millimeter-lag på gulvet. Efter ca. 15-20 min. skrabes den overskydende olie videre til næste område, og området tørres grundigt med bomuldsklude (gamle håndklæder er gode). For at fremskynde arbejdsprocessen er det en god idé hele tiden at have et område, der suger, mens man tørrer på et andet.

Om Lud: Lud er en base der ætser træets overflade. Ved denne proces forhindrer man gulvet i at gulne, når det udsættes for solens ultraviolette stråler. Nu til dags tilsætter de fleste producenter kridt som ekstra pigment, derved får luden samme effekt som kalkmælken.

Hvidpigmenteret olie

Købes hos alle farvehandlere. Klassikerne i Danmark er Trip/trap og Faxe. Arbejdsprocessen er som ved lud og olie (bare uden lud).

Om gulvolie: Skal tørre natten over, trænger ned i gulvets overflade og hærder. Således bibeholder man gulvets naturlige struktur. Det smarte ved oliebehandlede gulve er, at de er så nemme at rengøre og slidte områder påføres bare en ny behandling (efter gulvet er skuret rent på det pågældende område). Gulvolie er egentlig en videreudvikling af den klassiske boning af fernisgulve, hvor man brugte olien til at polere fernissen. Det må frarådes selv at blande gulvolie. De gulvolier, man umiddelbart selv kan blande, har ikke nær samme holdbarhed som dem, der købes.

Lim

Kasein lim

Ingredienser

10 gram læsket kalk

50 g kvark

20 ml vand

Varm kvarken så vand og fedt separeres ved ca. 40 grader. Hæld vandet fra, bland kalken i og rør grundigt. Tilsæt vandet og lad blandingen stå i ca. 20 min. under jævnlig omrøring. Lad det stå ca. 10 min på et varmt sted.

Limen bliver vandfast efter nogle timer.

Farvepigmenter 

Hvide: Kridt (kan ikke bruges i oliefarver), zinkhvidt, titanhvidt.

Gule: Guldokker, jernoxidgul, kromgult, silverglitt, neapelgult,(Cadmiumgul er giftig og kan derfor ikke anbefales)

Røde: Falun-rød, rødokker, jernøxidrød, cinnober, Blymynje (bruges mest som rustbeskytter)

kromorange

Blå: Ægte ultra-marineblå (det ældste blå pigment), koboltblå/koboltblå, pariserblå (må ikke bruges i æggeolie-tempera farver), smalts, berlinerblåt

Grønne: Grøn umbra, Grønjord, Bøhmisk grønjord (kun i limfarve), kromixidgrøn, zinkgrønt

Brune: Rå og brændt umbra, rå og brændt terra de Siena, Kasslerbrun, mørkokker, brunokker, dodenkopf (bliver brunlilla)

Sorte: Kønrøg (bedre kendt som trækul), begsort, jernoxidsort (ikke i limfarve)

Grå: Grå umbra